Logo

Forretningsbetingelser

Almindelige forretningsbetingelser

Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm er etableret på følgende adresse:

Hans Egedesvej 3
Postboks 1046
3900 Nuuk

Telefon  +299 32 34 00
Fax      +299 32 38 68
Mail     mhdlaw@malling-hansendamm.gl

Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm er organiseret som interessentskab med Wilhelm Malling og Niels Hansen Damm som ansvarlige advokater.
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damms forretningsbetingelser gælder for de opgaver, vi påtager os, medmindre andet aftales skriftligt.
Advokaterne hos Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm er beskikket af Justitsministeriet i Danmark og er en del af Advokatsamfundet.

Interesse- eller loyalitetskonflikt
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm undersøger forud for opstarten af en opgave, om der foreligger en interessekonflikt eller loyalitetskonflikt, som medfører, at advokatfirmaet er afskåret fra at repræsentere klienten.

Opgaven forhindrer ikke, at advokatkontoret med respekt at gældende regler om interessekonflikt, kan rådgive andre virksomheder inden for samme branche som klientens.

Identitetsoplysninger og hvidvaskning af penge
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm er på samme vis som alle andre advokatvirksomheder i Grønland og Danmark omfattet af loven om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge. Vi har derfor pligt til at indhente og opbevare identitetsoplysninger om enhver klient.

Fra 1. januar 2010 har advoktfirmaet en forpligtelse til at indhente identitetsoplysninger om klienten, dvs. oplysninger om navn, adresse, Cpr., GER-, eller CVR-nummer.

Oplysningerne skal afgives, når der optages forretningsmæssig forbindelse med advokaten. Oplysnigerne skal også afgives, hvis man allerede er klient på advokatkontoret, men ikke tidligere har afleveret identitetsoplysninger.

Honorar, fakturering og klientmidler
Fastsættelsen af et advokathonorar sker baseret på flere forskellige parametre. Der henses til den medgåede tid, karakteren af de involverede juristers specialviden og erfaring, opgavens kompleksitet og betydning for klienten, de involverede værdier, det opnåede resultat, om opgaven har nødvendiggjort indsats under betydeligt tidspres eller uden for normal arbejdstid, og det med opgavens løsning forbundne ansvar.

Honoraret er eksklusiv retsafgifter, rejse- og opholdsomkostninger, større fotokopieringsopgaver, oversættelse og udlæg.

Vi kan anmode om forudbetaling af udlæg og honorar før vi påbegynder arbejdet.

Enhver forudbetaling indsættes på en klientkonto og kan anvendes til udligning af kommende fakturaer og dækning af omkostninger, medmindre andet er aftalt. Tilskrevne renter tilfalder klienten efter gældende regler.

Advokatkontoret udsteder faktura, når opgaven er afsluttet. Løbende rådgivning og længerevarende opgaver afregnes á conto når det anvendte tidsforbrug tilsiger dette samt halvårligt, medmindre andet er aftalt. 

Der er ikke indført momsafgifter i Grønland, hvorfor der ikke skal betales moms af fakturabeløbet.

Betalingsbetingelserne er 14 dage fra fakturadato.

Ved forsinket betaling beregnes renter i overensstemmelse med rentelovens bestemmelser.

Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm forvalter klientmidler efter gældende regler herom. I overensstemmelse hermed indsættes klientmidler på særskilte klientkonti og tilskrevne renter (positive såvel som negative) tilfalder klienten. Klientmidler er beskyttet under Lov om indskyder- og investorgarantiordning. Beskyttelsen er beløbsbegrænset til 100.000 EUR pr. klient pr. pengeinstitut. Advokatfirmaet hæfter ikke for tab af klientmidler, som måtte følge af insolvensbehandling af det pengeinstitut, hvori midlerne er indsat.

Fortrolighed
Som advokater er vi underlagt tavshedspligt. Alle oplysninger behandles fortroligt.

Anvendelse af vores rådgivning
Vores rådgivning målrettes til den konkrete opgave og må derfor ikke anvendes til andet formål uden vores udtrykkelige forhåndsaccept. Vi er alene ansvarlige over for klienten for den rådgivning, der er ydet, medmindre andet er aftalt.

Afslutning af opgaven
Vi fører opgaven til dens naturlige afslutning, eller indtil klienten anmoder om, at sagen afsluttes. Vi forbeholder os dog ret til umiddelbart at afslutte vores bistand, hvis kredittiden på vores fakturaer trods rykkere er væsentligt overskredet, eller hvis der indtræder insolvens hos klienten. Vi forbeholder os endvidere ret til at udtræde af en sag, såfremt vi i særlige tilfælde ikke længere finder at kunne tage ansvaret for sagsbehandlingen, eller hvis vi mener, at det er i klientens interesse, at vores samarbejde ophører.

Originale dokumenter udleveres normalt senest i forbindelse med opgavens afslutning, og vi opbevarer sagsakterne i mindst fem år fra fakturadato.

Klager
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm er underlagt Advokatsamfundets almindelige regler om klager.
Hvis klienten ikke er tilfreds med vores bistand eller honorar, beder vi klienten om at kontakte en partner med henblik på at opnå en afklaring og en for klienten tilfredsstillende mindelig løsning.  

Lovvalg og værneting
Enhver tvist mellem en klient og Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm skal løses i overensstemmelse med grønlandsk/dansk ret ved den kompetente grønlandske domstol. 

Ansvar, ansvarsbegrænsning og forsikringsdækning
Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm er ansvarlig for den juridiske rådgivning i overensstemmelse med grønlandsk/dansk rets almindelige regler.
Alle advokater hos Advokatfirmaet Malling & Hansen Damm er omfattet af firmaets ansvarsforsikring og garantiordning tegnet i Codan Forsikring A/S. Ansvarsforsikringen dækker al advokatvirksomhed, uanset hvor advokatvirksomheden udøves.

Vores klientmæssige ansvar er dog begrænset til de enhver tid værende maksima på advokatkontorets ansvarsforsikring. Oplysninger herom gives på forespørgsel.

Vores ansvar omfatter ikke økonomiske konsekvensstab, herunder driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image m.v. eller andre former for indirekte tab.

Advokatkontoret hæfter ikke for eventuelle fejl begået af rådgivere, som advokatkontoret har henvist til, ligesom advokatkontoret, dets partnere og medarbejdere ikke hæfter for eventuelle fejl begået af underleverandører, som advokatkontoret efter aftale med klienten har overladt dele af opgavens løsning til.